Nyheder fra
Dansk Vækstkapital
CATACAP LUKKER SIN FØRSTE FOND12/09 2014 CataCap lukker sin første fond med ca. 1,1 mia. kroner i kapital – udenlandske investorer vender næsen mod Danmark For første gang i mange år er en dansk kapitalfond startet fra bunden uden at have sponsorinvestorer med fra start. Fokus på investering i mindre og mellemstore virksomheder med et markant udviklingspotentiale og en klar forretningsmodel for operationel værdiskabelse har gjort, at CataCap har kunne tiltrække en række professionelle investorer, heraf ca. 40 % udenlandske. Fonden er nu ’lukket’ med ca. 1,1 mia. kroner. CataCaps store succes på kort tid “Da vi startede dialogen med potentielle investorer i 2012, nåede vi kort tid efter vores første mål om at rejse500 mio. kr. i kapital til at investere for. Det var en spændende rejse, da 2012 var et historisk dårligt år i Europa at rejse penge i. At vi nu efter godt et halvandet år har rejst i alt 1,1 mia. kr., overgår vores forventninger og er en tydelig blåstempling af vores forretningsmodel og udvikling til dato,” siger Vilhelm Hahn-Petersen, partner i CataCap. Det høje tempo og evnen til at levere på forretningsmodellen siden etableringen af CataCap har været en del af tiltrækningskraften. F.eks. er CataCaps første investering, Telecare, mere end tredoblet i størrelse på mindre end et år ved køb af de to største nordiske konkurrenter i ét hug, der dermed har skabt en klar leder på det marked. Det er samtidig første gang i Danmark, at en obligationsudstedelse er brugt til at finansiere køb i small-cap markedet. På den vis er der opnået betydeligt bedre vilkår, end hvad der kan skaffes via bankerne. Betydelig mængde udenlandsk kapital “Udenlandske investorer har i stigende grad fået øjnene op for small-cap virksomheder, fordi der er et større udvalg af attraktive investeringsmål end blandt de større virksomheder. Men det kræver også, at man som fond kan vise konkrete resultater og vise sin egen værdi i markedet. Der findes ingen genvej, for det at rejse penge er ikke a walk in the park. Derfor er vi også glade for, at vores hårde arbejde nu bærer frugt,” fortsætter Vilhelm Hahn-Petersen CataCap forventer at investere midlerne fra sin første fond i yderligere en række mindre og mellemstore virksomheder inden for de næste år, dels som nye investeringer og dels som tilkøb til videreudvikling af eksisterende virksomheder i porteføljen. For yderligere information kontakt venligst:
|