ABEO
Super-beton løser udfordringer i byggeriAbeos betondæk løser en lang række udfordringer i den moderne byggebranche. De er både tyndere, lettere og mere fleksible end traditionelle betondæk. Samtidig beskytter de stålarmeringen bedre mod varme i tilfælde af brand, de er miljøvenlige og isolerer godt mod lyd. Professor Kristian Hertz står bag ideen til betonelementet, SL-Dækket, som er blevet videreudviklet i samarbejde med højtprofilerede arkitekthuse og ingeniører som Henning Larsens Tegnestue, Bjarke Ingels Group (BIG), Grontmij og NCC. “Vores betondæk er let, men samtidig også stærkt. Det giver arkitekter og ingeniører mange fordele. De kan fx bygge i længere spænd og med en højere belastning, end de kan med traditionelle betondæk. De får mere fleksibilitet og nye muligheder. De kreative rammer udvides. Fx når en bygning har buede former. Elementerne kan lettere tilpasses et byggeprojekt,” siger adm. direktør i Abeo, Hans Terney Rasmussen. REDUCERER CO2-UDSLIP “Vores betondæk er sammensat af almindeligt energitungt beton og mindre miljøbelastende letbeton, som udgør mere end halvdelen af det samlede betondæk. På den måde reducerer vi materialeforbruget ganske betragteligt uden at gå på kompromis med dækkets robusthed,” forklarer Hans Terney Rasmussen. FRA INNOVATION TIL FORRETNING “De sidste tre år har vi brugt på at udvikle opfindelsen til et produkt, der kommercielt passer til markedet. Det var den første kapitalindsprøjtning fra SEED Capital, og vores efterfølgende samarbejde, der har gjort det muligt,” fortæller direktøren. KLAR TIL VERDENSMARKEDET “Bygherrer, entreprenører, arkitekter og ingeniører efterspørger de nye muligheder, som vores SL-Dæk åbner op for. Vi har fået henvendelser fra producenter i hele verden, der gerne vil i dialog med os,” siger Hans Terney Rasmussen. |
FAKTA OM DANSK VÆKSTKAPITAL I
FONDSMIDLER
4,1 mia.
FONDE I PORTEFØLJEN