PF GROUP
Riste og stilladser til industri i EuropaPF Group er en større virksomhed fra Vildbjerg, der specialdesigner og producerer riste, trapper og stilladser i stål, rustfrit stål og aluminium til at indgå i totalløsninger inden for industri, byggeri, offshore, energi og transport. Virksomheden er godt etableret i Europa. Nu skal det fulde vækstpotentiale udnyttes. Lidt uden for Herning ved byen Vildbjerg ligger PF Groups 25.000 m2 store fabrikscenter, hvor ca. 100 medarbejdere hver dag er med til at drive produktionen. Virksomheden har kunder i hele Europa, men adm. direktør, John Nielsen, ser flere fordele ved at have produktionen og udviklingen centreret i Danmark. “Vi har et rigtig godt setup herhjemme i Danmark. Vores produktionsapparat er helt up to date. Vi har servicekontorer og fabrikationscentre over hele Europa, men det er her i Vildbjerg, vi designer, udvikler og producerer vores løsninger. Og det er her, vi tester. Vi har også vores egen værktøjsafdeling, så vi kan tilpasse produktionen til den enkelte kundes behov. Det er alt for risikabelt at outsource,” siger John Nielsen. STORT POTENTIALE “I et samarbejde med Statoil har vi fx været med til at udvikle løsninger omkring flammetårne til offshore-industrien. Potentialet er stort, men det er ikke til at sige, præcis hvor det kan bære hen. Vores kunder går efter den rigtige løsning frem for den billigste. Når noget skal ud og stå i Nordsøen, er det vigtigt, at det holder. Og når vi først har udviklet det, kan det afsættes flere steder,” fortæller John Nielsen. BLIVE STÆRKERE I EUROPA “Planen er, at vi skal vokse yderligere på de markeder, hvor vi er i dag, og også gå ind på nye markeder i Europa. Det skal ske ved at udbrede kendskabet til de produkter og totalløsninger, vi allerede har. Det betyder, at vi skal fokusere og effektivisere hele salgsapparatet. Vi vil også få behov for at ansætte flere medarbejdere og udvide produktionen, hvilket vi har kapacitet til inden for vores nuværende rammer,” siger John Nielsen. |
FAKTA OM DANSK VÆKSTKAPITAL I
FONDSMIDLER
4,1 mia.
FONDE I PORTEFØLJEN