Nyheder fra

Dansk Vækstkapital

INDUSTRI UDVIKLING IV INVESTERER I EAST.DK

02/02 2015

Industri Udvikling har købt sig ind i East.dk ApS (East) og ejer nu virksomheden sammen med de oprindelige ejere og stiftere.

East har eksisteret siden 2007 og designer og producerer dametøj for en lang række danske og internationale brands. Hovedkontoret ligger i Ikast, men langt størstedelen af de ca. 130 ansatte sidder i Guangzhou, Kina, hvor man forestår design, produktionsplanlægning, sourcing, kvalitetskontrol, logistik mm.

East tilbyder kontinuerligt nye, moderigtige styles i god kvalitet til konkurrencedygtige priser med særdeles kort leveringstid (4-6 uger), som supplement til kundernes faste kollektioner. Man er rigtig stærk på designdelen og præsenterer hver uge kunderne for 50-60 nye styles. Ingen andre underleverandører i markedet er p.t. i stand til dette, endsige levere varerne inden for så kort tid.

Den stærke markedsposition er bekræftet af Easts største kunder. Der leveres til i alt ca. 80 brands i Nordeuropa. Hovedmarkedet er Danmark, men der sælges i stærkt stigende omfang også til Tyskland, Sverige, UK og Holland. Fremadrettet forventes en fortsat betydelig vækst på eksportmarkederne.

For yderligere spørgsmål kontakt venligst:

Dan Højgaard Jensen, Industri Udvikling
dhj@industriudvikling.dk
Mobil: 23327650

Dansk Vækstkapital har afgivet et investeringstilsagn på DKK 190 mio. til Industri Udvikling IV.