Nyheder fra

Dansk Vækstkapital

DANSK VÆKSTKAPITAL II INVESTERER I FSN CAPITAL V

20/12 2016

FSN Capital har netop offentliggjort etableringen af sin femte fond, der ved final closing har opnået tilsagn for 1 mia. euro. Dansk Vækstkapital II er blandt investorerne i den nye fond sammen med en række private og offentlige aktører.

Nordiske FSN Capital har netop haft final closing på sin femte fond. Bag fonden står en række investorer fra både private og offentlige organisationer, der til sammen har givet tilsagn for 1 mia. euro. Dermed overstiger fonden sin målsætning om at nå 870 mio. euro.

Det er lykkedes FSN Capital at tiltrække yderligere international interesse til den femte fond, der bl.a. har investorer med fra Asien, Mellemøsten og USA. Hovedparten af kapitalen kommer dog fortsat fra investorer i Europa, herunder Norden.

FSN Capital V vil i lighed med FSN’s tidligere fonde fokusere på buyout-investeringer i mellemstore vækstvirksomheder i Norden, herunder Danmark. Virksomhederne, der investeres i, har typisk en værdi af 50-300 mio. euro og befinder sig inden for et bredt spekter af industrier og markeder.

FSN’s fokus på de danske virksomheder har tidligere ført til investeringer i bl.a. Lagkagehuset og Netcompany, og Dansk Vækstkapital I var blandt investorerne i FSN Capital IV.

Dansk Vækstkapital II har afgivet tilsagn på 250 mio. SEK til FSN Capital V.

Læs hele pressemeddelelsen på FSN’s hjemmeside.