Peakon

BALDERTON VIL GØRE PEAKON
TIL VERDENS FORETRUKNE HR-VÆRKTØJ

Peakon satser stort på at gøre sit styringsværktøj inden for HR globalt førende.

”Vi jagter en ambition om at blive den førende virksomhed inden for vores felt. Det, vi er i gang med, er at bygge en virksomhed, der kan stå distancen,” siger Kasper Hulthin, stifter af Peakon.

Peakon har allerede bidt sig fast med software, hvor virksomheder gennem apps og spørgeskemaer kan måle, hvad medarbejderne tænker om deres arbejdsmiljø, jobbeskrivelse og ledelse.

Store virksomheder som Capgemini, BMW og Mærsk er i dag kunder i selskabet, der inden Baldertons indtræden allerede havde EQT, ID Invest og danske Sunstone Capital i ejerkredsen.

Peakon rejste kapital i en såkaldt serie B, jargon for et selskabs anden større investeringsrunde, som nu skal danne grundlag for ekspansionen.

Værktøjet til væksten, som nu for alvor bliver skubbet i gang med et nyt fokus på det amerikanske marked, sker med en investering fra Balderton Capital, en af fondene i Dansk Vækstkapital II’s portefølje. Siden 2018 har Peakon haft Balderton Capitals managing partenr, Bernard Liautaud, i bestyrelsen.

”Det handler om at optimere tiden ved at involvere nogle folk, der har prøvet det før. Simpelthen fordi det ville tage tid at lære det hele selv. Bernard har bygget en virksomhed, taget den til USA og har hjulpet flere virksomheder til USA,” siger Kasper Hulthin om samarbejdet.

Fra Balderton Capitals side lægger Bernard Liautaud op til et temposkifte.

”Der er ingen grund til at lægge skjul på, at der skal fart på, og der skal leveres på ambitionerne. Der er nu åbnet et kontor i New York, og det handler om at få denne første indgang på det amerikanske marked til at fungere, så USA kan komme til at udgøre en vigtig del af selskabets indtægter. Det er en kritisk komponent i ekspansionen,” siger Bernard Liautaud, der også gerne ser ekspansion til andre dele af kloden.

FAKTA OM DANSK VÆKSTKAPITAL II

FONDSMIDLER

3,0 mia.

FONDE I PORTEFØLJEN

12