Nyheder fra
Dansk Vækstkapital
NORTHCAP PARTNERS INVESTERER I NORDIC CONSUMER PORTALS18/09 2013 Find den bedste pris på bilforsikring Selskabet Nordic Consumer Portals har lanceret tjenesten Comparo, som indhenter priser på bilforsikring fra mere end 20 forskellige forsikringsselskaber på under ét minut. Tjenesten sikrer at forbrugerne får de bedste priser på deres bilforsikring. Selskabet har for nylig modtaget en tocifret millioninvestering med venture selskabet Northcap som hovedinvestor. Ventureselskabet Northcap har annonceret sin 5. ny-investering indenfor de sidste 4 måneder. Det er selskabet Nordic Consumer Portals A/S, som har modtaget en to-cifret millioninvestering fra Northcap, stifterne af selskabet, en privatinvestor og lånekapital fra Vækstfonden Nordic Consumer Portals har under navnet Comparo lanceret en portal for bilforsikringer, hvor brugerne kan indhente priser og vilkår på bilforsikringer fra over 20 forskellige selskaber på under et minut. ”Forbrugerne har svært ved at skabe det nødvendige overblik over priser og vilkår, når det gælder forsikringer. Det problem løser vi nu. I første omgang for bilforsikringer og sidenhen også for andre forsikringstyper. Det er en fordel for forbrugerne, og for de forsikringsselskaber, som ønsker at konkurrere på pris og kvalitet”, udtaler Lars Lund-Nielsen, adm. dir. i Nordic Consumer Portals. ”Vi har tidligere investeret i Lars og teamet bag Nordic Consumer Portals, som skabte nordens førende online markedsanalysefirma Zapera. Vi har stor tiltro til, at vi sammen kan skabe endnu en succes indenfor online verdenen” udtaler Jacob Bratting Pedersen, Partner i Northcap og fortsætter ”portaler for forsikringssammenligning har for længst bevist deres fordele for forbrugerne og de konkurrencedygtige forsikringsselskaber på en række store markeder som eksempelvis det engelske. Det er på tide, at der skabes en seriøs spiller på nordisk plan.” Comparo bilforsikringssammenligningsportalen kan testes på www.comparo.dk ved at give et minimum af input. Om Nordic Consumer Portals A/S: Yderligere oplysninger omkring Nordic Consumer Portals og Comparo kan findes påwww.nocopo.com og www.comparo.dk. Om Northcap: Yderligere oplysninger omkring Northcap kan findes på www.northcap.vc Kontakt: Northcap |