Nyheder fra
Dansk Vækstkapital
ÅRSRAPPORT: DANSK VÆKSTKAPITAL I LEVERER OVERSKUD PÅ TRECIFRET MILLIONBELØB OG HAR BIDRAGET TIL AT SKABE MERE END 3000 ARBEJDSPLADSER26/03 2021 Dansk Vækstkapital I lander endnu et flot årsresultat med et overskud på 331 mio. kr. i 2020. Det er syvende år i træk, at fonden leverer overskud, og den har samtidigt medvirket til at skabe mere end 3000 jobs siden sin etablering i 2011. På trods af et år med stor usikkerhed leverer Dansk Vækstkapital I et trecifret millionoverskud og har samtidig bidraget til at skabe mere end 3000 nye arbejdspladser sidens fondens etablering. En stor gevinst for både økonomien og samfundet, siger Lars Nørby Johansen, bestyrelsesformand for Dansk Vækstkapital I: ”Selvom Coronakrisen har skabt usikkerhed på det globale marked, har vi fortsat set god aktivitet blandt fondenes porteføljeselskaber. Fondene og deres porteføljeselskaber har således spillet en vigtig rolle i at sikre vækst og arbejdspladser på trods af krisetider. Netop sammenhængen mellem det kommercielle- og det samfundsmæssige afkast er jeg særlig glad for, og Dansk Vækstkapital I har udover de gode finansielle resultater medvirket til at skabe 3000 arbejdspladser og markant omsætningsvækst i dens levetid.” Det samlede akkumulerede resultat for Dansk Vækstkapital levetid runder nu 2,2 mia. kr. I 2020 skiller særligt Polaris’ salg af Molslinjen sig ud, men den positive udvikling har været bredt funderet, herunder har en lang række selskaber i ventureporteføljen oplevet betydelig fremgang. Tilbagebetalingen til investorerne følger godt med: ”Vi begynder nu at kunne se, at Dansk Vækstkapital I leverer et stærkt og konkurrencedygtigt afkast til investorerne,” siger Lars Nørby Johansen og fortsætter. ”På trods af et hårdt år med stor usikkerhed, tror og håber jeg på, at vi går en lysere tid i møde, hvor vi med vaccinerne forhåbentlig kan holde COVID-19 i skak. Det kommer til at bidrage positivt til økonomien, og vi forventer at se den gode aktivitet fortsætte i 2021 med en række exitter af selskaber.” Det unikke offentlig-private samarbejde skal være løftestang for egen privat kapital, og den opgave har Dansk Vækstkapital I i høj grad løftet de sidste 10 år. For hver krone, Dansk Vækstkapital har indskudt i en fond, er der investeret yderligere 3 kr. fra andre investorer i de danske selskaber. Dansk Vækstkapital har samlet investeret i 16 porteføljefonde, der har foretaget investeringer i 236 selskaber siden fondens etablering. ”Dansk Vækstkapital I kan med stor tilfredshed se tilbage på det seneste årti. Vi har skabt vækst og overskud til gavn for investorer, men vigtigst af alt har vi også bidraget til at skabe arbejdspladser og nye virksomheder i hele Danmark,” siger Lars Nørby Johansen. Dansk Vækstkapital I’s porteføljefonde er nu i exitperioden, og der investeres derfor ikke i flere porteføljeselskaber. Om Dansk Vækstkapital I Om Vækstfonden For pressehenvendelser kontakt |